Sporadisk fasting – fordele og risici ved intermittent fasting

Intermittent fasting, som også kaldes for sporadisk fasting, har været på alle folks læber i løbet af de seneste år. Det er en tilgang til spisning, hvor du spiser i et bestemt tidsrum og faster i de resterende timer. 

Den mest populære udgave af intermittent fasting er 16:8 diæten, hvor du har et otte timers ”vindue” til at spise. Der er masser af fordele ved denne tilgang, men der er bestemt også risici. Vi kigger på begge ting nedenfor. 

 Fordele ved 16:8 intermittent fasting

Det er sundt for kroppen at faste. Der sker flere ting i kroppen, når du undgår at indtage kalorier i mellem 12 og 16 timer. Blandt andet falder insulinniveauet i din krop, og det bidrager til fedtforbrænding. 

Derudover kan du også øge dit humane væksthormon op til fem gange. Det højere niveau af dit væksthormon bidrager blandt andet til fedtforbrænding og flere muskler. 

Men det hele handler ikke om fedtforbrænding. Kroppens celler går også i gang med at reparere os indefra, når vi faster. Blandt andet bidrager sporadisk fasting til at slippe af med affaldsstoffer i vores celler. 

Takket været sporadisk fasting, kan du også opnå et bedre stofskifte. Studier viser at du kan fremme dit stofskifte med mellem 3,5 og 14 procent, og det kan også bidrage til at du forbrænder endnu flere kalorier. 

Netop denne effekt på stofskiftet kan være med til at forebygge kræft. Studier viser at når vores stofskifte forbedres takket været intermittent fasting, kan det også føre til en reduceret risiko for cancer. 

 Risici ved intermittent fasting 

Der er visse risici forbundet med intermittent fasting. Det handler mest af alt om denne tilgang passer til dig.

Hvis du har eller tidligere har haft spiseforstyrrelser, er det måske ikke en god ide at faste sporadisk. Hvis du tidligere har begrænset dit madindtag for at tabe vægt på en usund måde, kan den sporadiske faste bringe dårlige vaner tilbage. Det kan også frarådes at starte 8-timers kuren, hvis du er utroligt fysisk aktiv, og/eller prøver at blive gravid.

Der er også studier, som har vist at intermittent fasting kan øge niveauet af stresshormonet kortisol i kroppen. Det kan gøre dig stresset, og det er naturligvis en udfordring, hvis du allerede er stresset. Den sporadiske faste kan bidrage til at gøre eksisterende ubalance i hormonerne værre. 

 Det kan føre til øget vægt

Sporadisk fasting handler om meget mere end vægttab. Men vi kan ikke komme udenom at der er mange, der starter med intermittent fasting for at gå ned i vægt. Derfor er det vigtigt at nævne, at der eksisterer risici for den stik modsatte effekt.

Når vi begrænser vores madindtag, og fortæller hjernen, at vi ikke må spise i et bestemt tidsrum, kan vi muligvis få mere lyst til at spise. Det kan føre visse personer til at spise for meget i perioden, når vi ikke faster. 

Passer intermittent fasting til dig?

Der er altså masser af fordele samt potentielle risici ved sporadisk fasting. Hvis du har interesse i denne livsstil, kan det bedste være at prøve dig frem. Prøv og se om det er noget for dig. Undgå at give op for hurtigt, da det kan kræve en større eller mindre indsats at vænne sig til de nye spisevaner. Der er uden tvivl potentiale for enorme fordele, hvis sporadisk fasting er noget for dig.