Google-effekten – Danskerne lider af digitalt hukommelsestab

Er du frustreret over at du har en dårlig hukommelse? Du er ikke den eneste! Google hjælper os med mange ting. Men hvis der er noget, som det ikke hjælper med, så er det at huske. Det er blevet så nemt at tjekke noget online, at vi glemmer at yde en reel indsats. Dette kaldes for ”digitalt hukommelsestab” og det kan du læse mere om nedenfor. 

 Hvad er digitalt hukommelsestab?

 Digitalt hukommelsestab er et fænomen, som Kaspersky Lab var de første til at sætte en finger på. Det kaldes for ”digital amnesia” på engelsk, og det er et fænomen, som er opstået i forbindelse med at internettet er blevet til en større og større del af vores hverdag. 

Digitalt hukommelsestab er et psykisk fænomen, som dækker over folks tendens til at glemme ting, som de kan opnå adgang til på digital vis. Før vi var klistret til vores iPhones, var det normalt at memorere et telefonnummer. Nu til dags er det nærmest atypisk at folk kan huske deres familiemedlemmers telefonnumre udenad.

 Hvad er ”The Google effect”? 

 Det er vigtigt at understrege at digitalt hukommelsestab og Google-effekten ikke er det samme. Google-effekten er et psykisk fænomen, som efterhånden de fleste har oplevet. Dette dækker over folks tendens til at glemme ting, som de kan finde på nettet ved at søge på Google. 

Google-effekten kan erstatte behovet for at lære visse ting. Lad os fx antage at du ikke ved hvordan du laver et omvendt spørgsmålstegn på din computer. I dette tilfælde er det sandsynligt at du Googler ”omvendt spørgsmålstegn” og finder frem til det. Ikke alene finder du frem til selve tegnet, du glemmer måske helt at tjekke hvordan du kan bruge en genvej på dit tastatur. Du kan jo bare Google det samme, den næste gang at du har brug for det. Det er et klokkeklart eksempel på Google-effekten. 

 Det er nemmere at huske hvor vi kan finde informationen 

 En af årsagerne til at vi oplever digitalt hukommelsestab samt Google-effekten, er at vi er bedre til at huske hvor vi kan finde informationen. Det er nemmere for os at finde frem til den data, som vi søger, end at huske på selve informationen. Derudover er det nemmere og hurtigere at afhænge af søgemaskiner som fx Google. 

Det er nødvendigvis ikke udelukkende negativt. Det kan være mere effektivt at stole på søgemaskiner og digitale opbevaringsmuligheder til at finde frem til data. Dette giver os flere kognitive ressourcer at bruge, og mulighed for at bruge energi andre steder som fx at lære et nyt sprog eller en ny færdighed. 

Pres dig selv til at huske visse ting 

 Hvis du er bekymret for dit digitale hukommelsestab, kan du nemt forbedre din hukommelse ved at tvinge dig selv til visse ting. Du kan fx prøve at huske telefonnumre udenad. Undgå også gerne at bruge Google Maps, hver evig eneste gang du kører den samme vej. 

Når du skal ud og handle, kan du lade indkøbssedlen blive derhjemme og udelukkende købe de ting, som du husker. Hvis du gang på gang glemmer mange ting, kan det være at det motiverer dig til at yde en ekstra indsats til at memorere indkøbssedlen. 

Det handler om at øge fokus 

 Ofte glemmer vi ting, når vi ikke yder en reel indsats for at huske. Måske bliver du distraheret af din telefon, eller det kan være at du har travlt med at tænke på alle de ting, som du skal nå. Derfor handler det også om at leve i nuet, hvis du ønsker at modvirke tendenser som digitalt hukommelsestab og Google-effekten. 

Fokusér på fordelene ved nutidens digitale redskaber samt de områder, hvor du har plads til forbedringer. Så er du godt på vej.