World Health Organisation lancerer handlingsplan for fysisk aktivitet

World Health Organisation (WHO) har lanceret en global handlingsplan vedrørende fysisk aktivitet. Planen gælder fra 2018 indtil 2030 og kommer under budskabet ”flere aktive personer til en sundere verden”.

Det er kritisk for vores helbred at vi er aktive, men derfor kan det stadigvæk være en udfordring i den moderne verden. På verdensplan er 4 ud af 5 teenagere (mellem 11 og 17 år) ikke fysisk aktive nok, mens det gælder en ud af fem voksne. Derudover har piger, kvinder, ældre mennesker, den fattige befolkning og andre udsatte grupper færre muligheder for at være fysisk aktive og det skal ledere på alle niveauer være med til at rette op på.

Almindelig fysisk aktivitet er med til at forhindre sygdomme som fx diabetes, blodpropper og kræft i brystet. Derfor er WHO kommet op med en handlingsplan, der viser hvordan landene kan være med til at reducere fysisk inaktivitet hos teenagere og voksne med 15 procent inden 2030.

Det handler nødvendigvis ikke om at dyrke sport, men mere om at skabe det rette miljø, så folk af alle aldre og evner kan benytte mere tid på at gå, cykle, danse og lege. Blot det at tage trapperne i stedet for elevatoren kan gøre en stor forskel.

Når du tager trapperne kommer pulsen højere op end når du går almindeligt. Dermed kan du reducere risiko for type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det styrker også baller og lår, så de bliver mere faste. Ud over at træne baller og lår, så træner du også m犀利士
aven og ryggen, når du op ad trapperne. Derfor kan du få en flottere kropsholdning og det kan hjælpe dig, hvis du kæmper med smerter i ryggen. Desuden er det også mere miljøvenligt at tage trapperne, da du ikke bruger elektricitet. Dermed er du god ved dig selv og miljøet.

Fysisk inaktivitet koster 54 milliarder dollars på verdensplan

Fysisk inaktivitet er ikke kun en udfordring for helbredet. Det er også en udfordring for de forskellige landes økonomi. Det estimeres at fysisk inaktivitet koster 54 milliarder dollars på verdensplan i forbindelse med sundhedspleje, som bliver dækket 57 procent af den offentlige sektorer. Derudover estimeres det også at fysisk inaktivitet koster 14 milliarder dollars, som direkte årsag til manglende produktivitet.

Halvdelen af den danske befolkning er overvægtige

I 2010 var 46,8 procent af den danske befolkning moderat til svært overvægtige og sidste år steg den procentdel til 51 procent. 16,8 procent af de 51 er svært overvægtige og det er et problem, der er den største udfordring for den danske folkesundhed. Overlæger i Danmark efterlyser netop behandlingstilbud, som skal være med til at guide den overvægtige befolkning til en sundere livsstil. Forhåbentligt vil den nye handlingsplan være med til at antallet af overvægtige danskere vil gå den anden vej i den nære fremtid.