Teleselskaber har ikke pligt til at udlevere private oplysninger

Telenor og Telia har været en tur i Østre Landsret for at fastslå hvorvidt de havde pligt eller ej til at udlevere private oplysninger om de kunder, som er mistænkt for at have brugt ulovlig Streaming til at downloade eller at dele film på internettet.

De to danske teleskaber har været i retten efter at de blev anmodet om ca. IP-adresser. Forespørgslen kom fra advokatfirmaerne Njord og Opus, men det førte i stedet til at teleselskaberne tog sagen for retten. De mente nemlig at borgernes retssikkerhed ville blive krænket på unødvendig vis, hvis de udleverede de forespurgte oplysninger til advokatfirmaerne. Nu har Østre Landsret afgjort at teleselskaberne ikke har pligt til at udlevere disse oplysninger.

Opus i kampen mod film-pirater

Siden 2015 har flere tusinde danskere modtaget breve fra rettighedshavere bag film. Dette har været trusselsbreve med påstande om at modtageren har hentet og delt deres film på ulovlig vis på internettet. Det skete blandt andet for Jens Lavrsen, da han i 2015 modtog et brev med krav på betaling om mere end 3500 kroner. I dette tilfælde var det blandt andet filmdistributøren Scanbox Entertainment, der havde hyret advokatfirmaet Opus til at opkræve erstatning for krænkelse af ophavsretten til sine film.

Dansk mand fik betinget fængsel for spredning af ulovlig filmtjeneste

Tidligere på året blev en 39-årig dansker dømt i Retten i Odense hvor han fik seks måneders betinget fængsel samt konfiskeret 500.000 kroner for at have medvirket til at sprede Popcorn Time, som er en ulovlig pirat-tjeneste, ved at være ejer af hjemmesiden popcorntime.dk.

Denne sag var den første af sin art i Europa, da ingen europæere førhen var blevet dømt for at medvirke til at dele ulovlige filmtjenester med andre. Den 39-årige mand oplyste på sin hjemmeside om hvordan de danske læsere kunne hente applikationen Popcorn Time. Han oplyste desuden også om hvordan man skulle installere og tips til at bruge app’en uden at blive opdaget af myndighederne.

Piraternes Netflix blev tilgængelig hos Apple

Popcorn Time blev startet i Argentina af fire argentinske studerende tilbage i 2014. Tjenesten er altså gratis for brugerne, men indholdet er ulovligt og derfor er den også blev forsøgt lukket ned af flere omgange. Faktisk har Popcorn Tim bredt sig, da programmet er blevet til et ”open source”-program (åben kilde), som betyder at andre app-udviklere kan bruge Popcorn Time’s kode til at dele samme oplevelse, som det hele startede med.

Popcorn Time bliver også kaldt for ”Netflix for pirater” og der er mange pirater, som har haft mulighed for at få fingrene i app’en gennem iOS App Store hos Apple. Apple har ellers en politik om at man ikke må inkludere pornografi i de apps, der er tilgængelige i butikken og man må heller ikke give brugere adgang til stjålet indhold. Alligevel var der nogen, der sov i timen, da app’en ”The Movie DB” blev godkendt hos Apple.

The Movie DB er en app, som benytter Popcorn Times åbne kode og den har været tilgængelig i iOS App Store siden den 5 april 2018. Da rygtet begyndte at sprede sig om at Apple havde tilladt ulovligt indhold i sin butik, så blev app’en fjernet fra deres iOS App Store. Men hvis du valgte at downloade denne app ville dit teleselskab altså ikke have pligt til at udlevere dine oplysninger til myndighederne.